Hvad er overskydende surdej?

Overskydende surdej

Når man er ny i surdejskøkkenet, opstår der hurtigt rigtig mange spørgsmål. En af de ting, som man godt kan blive i tvivl om, er, hvad der helt præcist menes, når der bliver talt og skrevet om overskydende surdej. 

Det vil jeg gerne gøre dig klogere på. 

Når du bager med surdej, kræver det, at du har en aktiv og boblende surdej. Det får du kun, hvis du jævnligt fodrer den. 

Hvordan, du fodrer din surdej, kan du blive meget klogere på i min guide: Sådan holder du liv i din surdej

Efter hver eneste fodring – eller opfriskning, som det også bliver kaldt – vil du som oftest stå tilbage med en rest overskydende surdej, fordi du kun skal bruge en meget lille del af din eksisterende surdej til at lave en fodring.

Overskydende surdej bliver i øvrigt kaldt “sourdough discard” på engelsk, hvis du også søger viden og surdejsinspiration i udlandet. 

Hvad kan jeg så bruge den overskydende surdej til? 

Det overskydende surdej gør du klogt i at gemme. Det kan du nemlig bruge til at lave de her sunde og mættende morgenmadspandekage eller de her sprøde og saltede sesamkiks. 


Find alle mine opskrifter med overskydende surdej her View All

Hvordan skal jeg opbevare min overskydende surdej? 

Jeg har min overskydende surdej stående i et stort glas med låg i køleskabet. Jeg fylder løbende mit overskydende surdej i glasset og rør det rundt, så jeg undgår, at der kommer bundfald. 

Når du skal bruge overskydende surdej i bagværk, er der altså tale om “doven” surdej direkte fra overskudslageret i køleskabet. 

Det er altså ret genialt at gemme sin overskydende surdej, men lageret i køleskabet tjener også andre gode formål. Skulle du komme i den uheldige situation, at den surdej, som du løbende bager med, bliver muggen og skal kasseres, så skal du ikke starte helt forfra med at lave en ny. Du tager blot en smule af din overskydende surdej fra køleskabet og vækker den til live med et par fodringer over nogle dage, og så er du hurtigt tilbage i dit surdejs-game.

Du kan også forære noget af den overskydende surdej fra dit lager i køleskabet til venner og familie, der også gerne vil i gang med at bage med surdej, men måske ikke lige har mod på at starte deres egen surdej op fra bunden. 

Du vil måske også være interesseret i det her

4 Kommentarer

  • Reply
    Softkernerugbrød med surdej og quinoa - Surdejsentusiasten
    07/10/2021 at 21:54

    […] Hvad er overskydende surdej? […]

    • Reply
      surdejsentusiasten
      12/01/2022 at 21:33

      Overskydende surdej, er surdej, som du for tilovers og opbevarer på køl, når du har fodret din grundsurdej. Eller hvis du har lavet for meget bageklar surdej. Jeg har skrevet et helt indlæg om overskydende surdej under fanen “klog på surdej” – der håber jeg, at du kan finde alle svarene på dine spørgsmål 🙂

  • Reply
    Maria
    24/10/2022 at 08:24

    Jeg er helt ny i surdejsuniverset og er meget glad for at høre at man ikke bare skal smide surdejen væk, men at den rent faktisk kan bruges. Hvor længe kan “overskudssurdej” ca. stå i køleskabet?

    • Reply
      surdejsentusiasten
      25/10/2022 at 11:05

      Hej Maria
      Hvor er det fedt, at du er kommet i gang med surdej. Min erfaring er, at surdejen kan stå i køleskabet for evigt. Eller i hvert fald så længe, at den ikke mugner. Det længste, jeg har haft en surdej på køl er 5 måneder. Hvis du gerne vil bruge din overskydende surdej til at bage med – eksempelvis til rugbrød – så vil jeg dog anbefale, at den ikke er så gammel, da den i så fald er alt for sur. Men en surdej kan sagtens overleve mange måneder på køl uden at tage skade. Når du gerne vil bruge den igen, skal du bare genoplive den langsomt med en fodring hver dag. Start med kun at tage et par få gram fra og fodre op 🙂

    Fortæl mig, hvad du synes