Uimodståelig og svampet citronkage med marcipan, blå birkes og overskydende surdej

Uimodståelig og svampet citronkage med marcipan, blå birkes og overskydende surdej

Det her er den mest uimodståelige og svampede citronkage med overskydende surdej, du har smagt. Det tør jeg godt love.

Overskydende surdej er et luksusproblem for alle, der bager med surdej. Enten smider man det ud med dårlig samvittighed. Eller også så hober det sig op i store mængder i beholderen i køleskabet. 

Men det er heldigvis et problem, som der kan gøres noget ved. Den overskydende surdej er nemlig en fantastisk ingrediens i det søde køkken, hvor surdejens syrlighed komplimenterer og balancerer alle de søde komponenter. 

Det er denne uimodståelige og svampede citronkage med overskydende surdej, marcipan, blå birkes et fantastisk eksempel på. Smag selv forskellen. 

Denne kage er i øvrigt helt perfekt at lave sammen med børn, da den blot skal røres sammen med en ske.

Hvad er overskydende surdej?

Hvis du er i tvivl om, hvad der menes med overskydende surdej, så læs min guide: Hvad er overskydende surdej

PSSST! Jeg har brug for din hjælp

Hvis du bager efter en af mine opskrifter, så vil jeg blive umådelig glad, hvis du giver mig feedback i kommentarfeltet under opskriften. Deler du et billede af dit resultat på Instagram eller Facebook, så vil jeg også blive ovenud lykkelig, hvis du tagger mig, så andre kan finde frem til mine opskrifter. Jeg hedder @surdejsentusiasten på både Facebook og Instagram. Og hvis du nu skulle opdage en fejl, så må du rigtig gerne skrive mig en mail, så jeg fluks kan få den rettet. MANGE TAK.

Uimodståelig og svampet citronkage med marcipan, blå birkes og overskydende surdej

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (8 votes, average: 3,38 out of 5)
Loading...
Af Lea Carina Uhd Frederiksen Antal: 1 kage
Forberedelsestid: 10 minutter Tilberedningstid: 40 minutter Total Time: 50 minutter

Ingredienser

  • Kagedej
  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. blå birkes (15 g)
  • 60 g reven marcipan
  • Revet citronskal fra en hel usprøjtet citron
  • Saften af 1/2 citron
  • 2 M/L æg
  • 100 g overskydende og “doven” surdej direkte fra køleskabet
  • 1/2 tsk. natron
  • 100 g hvedemel med lavt proteinindhold, eksempelvis kagehvedemel fra Valsemøllen eller kagemel fra Skærtoft Mølle
  • Glasur
  • 200 g flormelis
  • ½ dl citronsaft
  • Lidt gul pastafarve
  • Pynt
  • Blå birkes eller små spiselige blomster såsom lavendel, blå kornblomster eller forglemmigej
  • Tilbehør
  • En skål til dejen og en røreske
  • En springform, der måler ca. 18-20 cm i diameter
  • Evt. bagepapir til din springform

Sådan gør du

1

Minimum 30 minutter før du går i gang med at røre din kage sammen, skal du tage smør og æg ud af køleskabet, så det kan stuetemperere. Bruger du kolde ingredienser, så risikerer du, at din dej vil skille

2

Tænd ovnen på 175 grader over/undervarme og placer en rist på midterste ribbe, hvor din kage skal stå, når den skal bages. Lad ovnen varme op, mens du laver kagedejen

3

Kagen skal bare røres sammen med en ske. Rør smørret med sukker, vaniljesukker og blå birkes

4

Tilsæt revet marcipan og rør det ud i dejen

5

Tilsæt så revet citronskal og saft og rør det sammen til en homogen masse

6

Tilsæt æggene et ad gangen, så du kan arbejde dem ind i dejen, uden at den skiller

7

Vend surdejen i

8

Bland til sidst hvedemel og natron sammen og vend det hurtigt sammen med resten af dejen. Natron reagerer med syren i dejen, så du skal samle dejen hurtigt og hælde den op i springformen og bage den med det samme for et få en optimal hævning af kagen

9

Hæld kagedejen i en springform på ca. 20 cm i diameter beklædt med bagepapir

10

Bag kagen midt i ovnen i ca. 40 min. ved 175 grader over/undervarme til den er gylden i overfladen. Ovne bager meget forskelligt, så hold øje med din kage. Hvis du er i tvivl, om den er færdigbagt, så kan du stikke en strikkepind ned i midten af kagen. Hvis der sidder ubagt dej på strikkepinden, så er kagen ikke færdig endnu

11

Afkøl kagen og rør derefter glasuren sammen til den er ensartet og fordel den på kagen

12

Afslut med pynt

Noter

Hvis du gerne vil have en mere tung kage, så kan du med fordel bruge 100 g. marcipan i stedet for 60 g. Ønsker du en mere syrlig kage kan du også tilføje saften fra en hel citron i stedet for kun en halv. Hvis du ikke er glad for alt for meget syre i din glasur, så kan du nøjes med en ¼ dl citronsaft og ¼ dl vand. Så bliver smagen lidt mildere.

Du vil måske også være interesseret i det her

2 Kommentarer

  • Reply
    Anne Hansen
    18/04/2021 at 15:00

    Super lækker kage. Det er en god måde at få brugt sit overskuds dej på👍. Hvis nu man vil bage kagen i en større springform for eksempel størrelse 26 cm hvor meget skal man så ganne den op,? På forhånd tak Anne Hansen

    • Reply
      surdejsentusiasten
      19/04/2021 at 08:47

      Hej Anne – jeg ville nok forsøge at gange op med en tredjedel og så lige holde ekstra godt øje med bagetiden bagefter 🙂

    Fortæl mig, hvad du synes